2091

16-11-2016


En daglig portion havregrød med en stor skefuld krudt
er hemmeligheden bag mit gode og lange liv!”
erklærede på 100-årsdagen stolt den kære Tante Siv.
Året efter blev der for hendes jordiske karriere sagt slut.
Hun forlod krematoriet og for til himmels yderst resolut,
Hun gjorde det vel nærmest med en tordnende kanonsalut,
Men ak og ve og skade: Krematorieovnen herefter var kaput!


Min inspirationskilde!! Morgenkaffe og et par narkopiller fra dåsen og en snak med fruen udløste den gamle historie om prinsessen og det halve kongerige. Alle friere skulle give prinsessen en gave. Mange friere troppede op. Den ene gave var flottere end den anden, ingen fandt nåde for hendes øjne. Men så kom Hans (selvfølgelig den yngste og dummeste af de evige tre brødre). Han gav prinsessen en stor æske Quality Street .......... Og så levede de lykkeligt til deres dages ende.
Så er det da logik for burhøns, at snakken gled videre: Må man få mobilen med i kisten? Nej, det er helt klart ulovligt.
Hvis det ender med begravelse, bliver lovovertrædelsen næppe afsløret, og først langt ude i fremtiden kan det medføre en forurening fra mobilens tungmetaller m.m.
Er  endestationen krematoriets brændende inferno vil batteriet eksplodere og anrette stor skade! 
Og så er det da indlysende klart at dagens rimeri måtte se dagens lys.

2 kommentarer:

  1. Indlysende? I alt fald ikke uden støttepædagog :-D

    SvarSlet
  2. Nå ja da: Indlysende klart for mig!!!!

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)